Spang over Lindenboirg Å

Historien om byens gadenavne

Landsbyen uden gadenavne

Gerding By inklusive gårdene og husene som ligger uden for bygrænsen hørte enten til Gerding, eller Gerding Huse.

Den eneste måde man kunne finde frem til beboerne, var at man enten kendte deres navn og viste hvor de boede. Eller var det rigtig godt kunne man adressere breve med navnet på den ejendom, hvor modtagerne boede.

Byens ejendomme havde navne, Præstegården, Den gl. Skole, Kærsminde, Kastdalsgård, Hvinkærgård, Nøragergård osv.

Da der ikke var flere ejendomme end tilfældet var, tror jeg ikke det i dagligdagen har givet problemer, men i fremskridtes navn var der vist lavet en lov, som påbød at alle gader og veje skulle navngives. I hvert fald meddelte Skørping Kommune i foråret 1978, at man nu havde bestemt, at alle vejene i Gerding, under eet skulle hedde Bækhusevej.  Begyndende ved Præstegården som nr. 1.

Beboerne var ikke tilfredse med at få et navn trukket ned over hovedet uden at blive rådspurgt, og vel ikke fordi navnet var upassende, men nok mere i protest mod denne navngivning, henover hovedet på indbyggerne, blev der sendt en protestskrivelse til kommunen, opfulgt af læserbrevsindlæg i lokalaviserne.

Præsten som på den tid var Raymond Olsen, foreslog at vejen ved præstegården skulle hedde Sct. Jørgens Gade, med den begrundelse at Kirken var viet til skytsenglen Sct. Jørgen, og vejen førte til Sct. Jørgen Skov. William Bluhme, som boede på Gerding Gl. Skole, mente at vejen ved skolen kunne hedde Gl. Skolevej.

Resultatet af protesterne blev, at man nu valgte at give de enkelte veje forskellige navne, så nu kom der både en Gerding Gade, En Sct. Jørgensvej, og så bibeholdt man navnet Bækhusevej, idet man mente at Gl. Skolevej, var et navn, der let kunne forveksles med tilsvarende navne i andre byer.

Postbudet, Post Ove, bragte posten  rundt til husene i en lille Renault bil. Post Ove røg gerne små cigarillos, hvilket den afleverede post bar umiskendeligt præg af, idet lugten af indelukket tobaksrøg hang fast i kuverterne.

Da der heller ikke på den tid fandtes postkasser i byen, blev der ydet den service, som fortsat var gældende til 2007, at posten tog de breve og pakker med, som skulle sendes, som i dag blev posten hos mange afleveret i et udhus eller i bryggeres, her kunne så passende lægge den ”udgående post” med mønter til betaling af porto. Til jul fik posten så en lille pakke med cigarillos som tak for årets gode samarbejde.

I dag hvor mange husstande har fået opsat postkasser ved jeg egentlig ikke, om man kan få den personlige betjening, med afhentning af post, eller om man selv må bringe post til den nærmeste postkasse i Skørping. Men én ting er sikkert, man kan ikke købe frimærker m.v. hos den lokale postbud, men  posten kommer fortsat rundt i en Renaultbil.

WB/ Juni 2004