Spang over Lindenboirg Å

Vandværkets historie

Under dækslet findes filtre og iltningsanlæg

Gerding Vandværk

Der findes ingen dokumenter der kan redegøre for hvornår og hvordan vandværket er blevet etableret.

Helt oprindeligt er vandet blevet pumpet op til en beholder ved hjælp af en vindmølle.  Møllen eksisterede til midt i 1940èrne. Senere er der etableret en elektrisk pumpe, som fortsat pumpede vandet op i en stor beholder støbt i beton. Denne beholder blev fjernet i 1984, idet der var problemer med at holde vandet rent. I stedet bliver vandet nu pumpet direkte ud til forbrugerne efter at have været igennem et rensefilter.

Vi har en protokol der er startet i 1964, hvori Jens Mortensen Jensen har skrevet et forord til protokollen.

Han skriver:

”De love og vedtægter der ved Vandværkets oprettelse cirka midt i 1890erne blev vedtaget har igennem tiderne beroet hos skiftende Formænd indtil de i den periode da Anton Jensen var Formand bortkom. Siden da har der kun været en Bog til regnskabet hvori de forskellige generalforsamlingers vedtagelser er anført. Præstegården og Skolen har aldrig været medejere af Værket men kun optrådt som købere af Vand. Tilslutningen til Hovedvandledningen sker efter Generalforsamlingens beslutning den 23.3.1946 for de tilsluttedes egen Regning og de fleste af de tilsluttede er siden da fornyede for egen regning. Vandværket har siden 1950 været Gældfri.”

Gerding den 12.5.1964

Jens Mortensen Jensen

Protokollen fra 1964 omhandler for det meste regnskabstal, men det fremgår, at vandværket ejes af byens landbrugsejendomme, og kun gårdejerne deltog i generalforsamlingerne. Her vedtog man blandt andet hvorledes omkostningerne ved værkets drift skulle fordeles. Forbruget blev ikke målt via vandmålere, men Vandskatten som man benævner taksterne, blev fastsat efter skøn.

Således kan man se at ”Vandskatten” i 1967 fastsættes således:

Pastor Hedegaard Nielsen    30,00       (Sankt Jørgensvej 1, Præstegården)

Skolen                                   35,00       (Bækhusevej 4)

Kærsminde                             30,00       (Sankt Jørgensvej 2)

Johan Jensen                         30,00       (Sankt Jørgensvej 6)

Alma Krogh                           20,00       (Sankt Jørgensvej 7)

Sivert Simonsen                    20,00       (Bækhusevej 8)

Ingemand Christiansen         30,00       (Bækhusevej 6)

Fodermesterhuset                 10,00       (Sankt Jørgensvej 4)

Martine Jensen                      20,00       (Gerdinggade 2)

Poul Nielsen                         100,00     (Gerdinggade 6)

Jens Mortensen Jensen          50,00       (Gerdinggade 1)

Brødrene Christensen            50,00       (Gerdinggade 3)

Viggo Sørensen                     20,00       (Gerdinggade 4)

Svend Børge Jensen               20,00       (Bækhusevej 2)

I alt                                     485,00

Lykkeligvis var udgifterne ved Værkets drift beskedne, der var primært omkostninger til El og Forsikring.

En af byens hjemmeboende unge, Børge Sørensen, Købmandens søn, var meget glad for sin bil og vaskede den meget ofte. Det faldt åbenbart vandværksejerne for brystet, så de besluttede, at byens unge som havde en bil, skulle betale 25,- kr. pr. år for vandforbruget. Denne beslutning gik ud over 4 af byens unge.

I 1967 sker der en sammenlægning af Gerding Vandværk og Gerding Gadebelysning, idet kassebeholdningen på 160,33 kr. fra Gadelyskassen overføres til Vandværket. Tilsyneladende ophører denne sammenblanding allerede i 1968.

I 1971 er der en begyndende krise i vandværket, idet der er manglende vandtilførsel. Man beslutter på et møde, søndag, den 19.9.71 at tilkalde Gunnar Thomsen fra Støvring. Allerede om mandagen ankommer Gunnar Thomsen som måler, at pumpen giver 8 liter pr. 10 slag, hvilket skulle være tilstrækkeligt med vand. Man enedes om at kikke rørledningerne efter, uden at man dog fandt brud. Senere fandtes dog to haner ved 2 forbrugere som løb dag og nat. Herefter blev beholderen igen fuld og det hele går normalt igen.

Men tilsyneladende er gårdejer Poul Nielsen, Gerding Gaard ikke tilfreds med vandværket, idet han søger om tilladelse til at etablere sin egen boring. Samtidig enedes man om i bestyrelsen at Poul Nielsen kunne udtræde af vandværket imod at betale 1.000,- kr. og således fremover ikke være forpligtiget overfor Vandværket.

Kredslægen Axel Springborg, skriver i sit brev af 26. juni 1972.

”At det af sundhedsmæssige nok vil kunne lade sig gøre at etablere egen Drikkevandsboring hos Poul Nielsen, idet der ikke i en afstand af 300 Meter fra ejendommen findes nedsivningsanlæg eller andet, der kan betyde Fare for Forurening af Grundvandet. Alt Spildevandet i Gerding føres enten i lukkede Ledninger eller i aabne grøfter igennem Byen og derfra videre til en Losseplads i Retning af Lindenborg Aa og uden nogen form for Rensning”.

Og så kommer den gode Axel Springborg i sit brev til den konklusion, at det vil være langt mere naturligt at bringe Vandværket i orden, så det kan forsyne alle ejendomme i byen.

Sundhedskommisionen pålægger herefter Gerding Vandværk at foranledige tilstrækkelig vandforsyning til samtlige ejendomme, og Poul Nielsen får hermed ikke tilladelse til at etablere egen boring.

                                       

I 1984 fjernes den gamle betonbeholder, som var vanskelig at holde i en sådan stand, at vandet ikke blev forurenet.

Man enedes så om, at der skulle laves en ny boring, samt nedlægges en ny hovedvandledning. En investering på ca. 40.000,- kr. som blev finansieret ved en kassekredit oprettet i Sparekassen i Skørping.

Opkrævning af Vandskatter sker ved at den daværende formands ældste søn Lars, blev sendt rundt i byen for at indkasserer de ”skatter” som ejerne af vandværket var enige om at opkræve.

Køberne af vand fandt efterhånden, at det var rimeligt, at alle blev inddraget i beslutningsprocessen, og der blev rejst en sag ved Amtet, som pålagde vandværkets ejere, at der skulle etableres et interessentskab med alle byens ejendomme som interessenter. Hele beslutningsprocessen skabte megen splid imellem købere og sælgere, hvilket bl.a. resulterede i at man måtte drage til Blenstrup Kro for at afholde generalforsamlinger, idet man ikke i Gerding kunne finde et neutralt samlingssted.

Afregningen af vand skete med faste andele, alt efter hvor stor en husstand/gård man var ejer af. Denne afregningsmetode var en stor fordel for landbrugerne, som maksimalt betalt 3 gange så meget for vandet som en lille privat husholdning, uagtet at en gård kunne bruge 20 gange så meget vand som en privat husholdning. Dette forhold gav naturligvis ikke gårdejerne nogen stor motivation for at indføre betaling efter måleropgørelse, men nærmere forbitrelse imod de ”nye tilflyttere”, som ønskede en mere retfærdig fordeling af omkostningerne. Det endte dog med at de tidligere købere fik flertal for at etablere vandure, og sådan blev det.

Gerding Vandværk I/S har siden udviklet sig til fredeligt og velfungerende vandværk, som ikke giver anledning til problemer byens indbyggere imellem.

Flere af de tidligere ejere har efterfølgende indrømmet, at den nye organisation var bedre end den oprindelige.

WB/juni 2009